Infrarød termometerudvikling

I 1800 opdagede den britiske fysiker FW Heusl den infrarøde stråle og åbner dermed en enorm vej til menneskelig anvendelse af infrarød teknologi. I anden verdenskrig udviklede det tyske infrarøde billedrør som en fotoelektrisk konverteringsenhed et aktivt nattesyn og infrarødt kommunikationsudstyr, der lagde grundlaget for udviklingen af infrarød teknologi.

Efter 2. Verdenskrig blev først og fremmest efter det næsten et års efterforskning fra De Forenede Stater den første infrarøde billeddannelsesenhed, der blev udviklet til militærområdet, kaldet Infrarød Visions System (FLIR), der er baseret på det optiske mekaniske system. Mål den målets infrarøde strålescanning. Photon detektoren modtager todimensionale infrarøde stråle tegn, den fotoelektriske omdannelse og en række instrumentbehandling, dannelsen af video billedsignaler. Dette system var i sin oprindelige form en automatisk temperaturprofil, der ikke var i realtid, og som begyndte at vise højhastighedsscanning og real-time visning af målte termiske billeder med udviklingen af indiumantimonid og germaniumdoterede kviksølvfotoner i 1950'erne system.

I begyndelsen af 60'erne udviklede Sverige succesfuld anden generation af infrarød billeddannelsesenhed, der er baseret på infrarødt søgesystem for at øge temperaturmålefunktionen, kaldet infrarød kamera.

Oprindeligt på grund af fortrolighedshensyn er i udviklede lande også begrænset til militæret, kan anvendelsen af termiske billeddannelsesenheder registrere hinanden i den mørke nat eller tykke skyer, opdage kamouflationsmål og højhastighedshastighed for målet. På grund af støtte fra statsmidler er omkostningerne til F & U kraftigt øget, og omkostningerne ved instrumenter er også meget høje. Efter at have taget hensyn til praktiske i udviklingen af industriel produktion kombineret med egenskaberne ved industriel infrarød detektion, kompressionsudstyr til at tage omkostningerne. Foranstaltninger til at reducere produktionsomkostningerne og øge billedopløsningen ved at reducere scanningshastigheden udvikles gradvist til civilsamfundet i overensstemmelse med civile krav.

I midten af 1960'erne blev det første realtidsbilledsystem (THV) til industriel brug udviklet. Den blev afkølet af flydende nitrogen og forsynet med en spænding på 110V og vejer ca. 35 kg. Som følge heraf var dets bæredygtighed fattig. Flere generationer af forbedring,

Udviklet i 1986 har det infrarøde kamera ikke nogen flydende nitrogen eller højtryksgas, mens den termoelektriske køling, batteridrevet;

Alt-i-et termisk billedkamera introduceret i 1988 kombinerer temperaturmåling, modifikation, analyse, billedoptagelse og opbevaring med en vægt på mindre end 7 kg. Instrumentets funktion, nøjagtighed og pålidelighed er blevet væsentligt forbedret.

I midten af 1990'erne udviklede USA først en koagulationsbilleddannelsesenhed, der lykkedes at overgå fra kommerciel teknologi (FPA) til kommercialisering og blev kommercialiseret med en focal plane array (CCD) struktur. Teknologien var mere avanceret i funktions- og feltmålinger. Må kun sigtes mod temperaturen, når indtagelsen af billeder og ovenstående oplysninger gemt på maskinens pc-kort, dvs. at fuldføre alle operationer, kan indstillingen af forskellige parametre returneres til indendørs software til at ændre og analysere dataene, de endelige direkte testrapporter på grund af tekniske forbedringer og strukturelle ændringer erstattede den komplekse mekaniske scanning, vægten af instrumentet har været mindre end to kilo, med det samme som det håndholdte kamera, den ene hånd kan let betjenes.

I dag er infrarøde termiske billeddannelsessystemer blevet anvendt i vid udstrækning inden for elektrisk kraft, brandbekæmpelse, petrokemiske og medicinske felter. Infrarøde kameraer spiller en afgørende rolle i udviklingen af verdensøkonomien.